Kerteminde Kirsebærfestival er en gratis festival for alle, og derfor betales der heller ikke entré under festivalen, vi er derfor afhængig af ekstern økonomisk støtte. Samarbejdet med lokale foreninger, institutioner, erhvervsdrivende og andre aktører er nødvendig for festivalens gennemførsel.
Vi vil naturligvis synliggøre jeres sponsorat på vores hjemmeside og under festivalen på vores sponsortavler, som opstilles flere steder i midtbyen samt på bagsiden af vores program, som vil ligge i alle byens butikker før og under festivalen.
Kirsebærfestivalen skaber hvert år en stor omsætning for byens butikker, spise- og overnatningssteder samt andre aktører. Vi vil i Kirsebærfestivalen gerne hjælpe til med, at festivalens gæster finder anledning til at besøge byens mange special- /detailbutikker, så vi derved kan brande Kerteminde som en by, hvor handel og sommerglæde trives.