Kirsebærfestivalen og FN’s Verdensmål

Vi arbejder målrettet med bæredygtighed, fordi vi tror på, at en festival godt kan være både sjov, lokal og ansvarlig. Gennem madoplevelser, familieworkshops, lokal forankring og grønne initiativer støtter vi op om FN’s Verdensmål – og inviterer både gæster, frivillige og samarbejdspartnere med i indsatsen.

 

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling

Vi er der ikke endnu, men vi har ambitionerne og viljen til at blive anerkendt for vores arbejde med bæredygtighed. Vi har i flere år arbejdet med tiltag på bæredygtighed, da vi finder det helt naturligt.

For at sikre en succesfuld og relevant Kirsebærfestival i Kerteminde er det vigtigt at vi tænker strategisk og langsigtet på flere områder. Ved at integrere FN’s Verdensmål i festivalens aktiviteter kan Kirsebærfestivalen positionere sig som en ansvarlig og bæredygtig aktør, der bidrager til både lokale og globale mål. Dette styrker festivalens profil og tiltrækker opmærksomhed fra sponsorer og partnere, der værdsætter bæredygtighed.

Samtidig er involvering af familier og det lokale samfund afgørende for at sikre en bred opbakning og en positiv oplevelse for alle deltagere. Ved at engagere familierne skaber festivalen en dybere forbindelse til lokalområdet og fremmer kendskabet til Kertemindes kultur, natur og lokale produkter.

Verdensmål 3 – Sundhed og trivsel

Festivalen fremmer sundheden ved at tilbyde smagsoplevelser og aktiviteter, der fokuserer på friske, lokale råvarer. Sundhedsinformation og opskrifter baseret på kirsebær og andre ernæringsrige fødevarer der understøtter en sund livsstil.

Verdensmål 4 – Kvalitetsuddannelse

Festivalen inkluderer læringsforløb og workshops for familier, hvor de kan lære om bæredygtighed og lokal fødevareproduktion. Dette kan være en sjov og oplysende aktivitet, som både børn og voksne kan deltage i.

Verdensmål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund

Aktiviteter og projekter, der fokuserer på lokal kulturarv og bæredygtighed, kan understøtte dette mål. Festivalen kan benchmarke initiativer ud fra, hvordan de bidrager til en bæredygtig udvikling i Kerteminde og omegn.

Verdensmål 12 – Ansvarlig forbrug og produktion

Festivalen fremmer en bæredygtig livsstil ved at fokusere på sæsonbaserede og lokale fødevarer. Workshops om madspild reduktion, opskrifter der bruger hele frugten, og tips til at mindske forbruget af engangsplastik kan give gæsterne idéer til en mere bæredygtig hverdag.

Verdensmål 13 – Klimaindsats

Festivalen ønsker at gøre kiresbærfestivalen mere attraktiv, ved at fastholde publikum i Kerteminde midtby og derved mindske trafikken ud af byen. Det vil være til glæde for såvel byens mange special- og detailbutikker, restauranter samt spise- og overnatningssteder og samtidig være med til at mindske udledningen af CO2.

Verdensmål 17 – Partnerskaber for handling

Ved at skabe partnerskaber med lokale virksomheder og producenter kan festivalen vise deres engagement i fælles mål og lokal forankring.

Involvering af hele familien

Familieaktiviteter er en essentiel del af Kirsebærfestivalens succes, da de skaber et rum for læring, samvær og engagement på tværs af generationer.

Ved at inddrage hele familien gennem sjove og inspirerende aktiviteter, som relaterer til festivalens temaer og lokale produkter, kan festivalen opbygge en stærkere forbindelse til både lokalsamfundet og besøgende.

Vil du være med?

Tilmeld dig allerede nu ved at sende en mail til os.
Du modtager en bekræftelse, og vi sender den endelige vagtplan i maj/juni.
Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte os!
Vi glæder os til at have dig med til Kerteminde Kirsebærfestival! 🎉